Den her tid på året nærmest inviterer til at finde strikketøjet frem. For mig er det at strikke terapeutisk - det er mit kreative frirum, hvor jeg kan lukke alle tanker ude og istedet give mig hen til håndværkets proces.
Lige nu er jeg igang med en cardigan i det blødeste alpaka/silke-garn til en lille pige.
Jeg har sendt to veste i alpakauld afsted til en lille dreng, så hans lille sjæl kan holde varmen i den kommende vinter.
- Og så er jeg igang med at få brugt mine garnrester, hvilket jeg synes er enormt tilfredsstillende og meget Simple Living-agtigt...
Det ene projekt er et par uldsokker til Johan og så tror jeg at alle mine alpaka-rester skal blive veste til Jakob - eller måske en cardigan med "norske" knapper?
Ingen kommentarer :
Send en kommentar